Jeg lægger roligt om natten med splinternye røgalarmer.

Jeg ønsker at fortælle jer søde læsere en utrolig historie. Jeg vågnede op af en ekstrem høj tone en nat.

Klarheden optræder og jeg erkender, at hjemmets brugbare røgalarm blot er kaput, da undertegnede lynhurtigt erkender, at det ikke er ild, der har ført til dens udløsnig. Det er begribeligt en fornøjelse at erfare, at min røgalarm bare lød ved en skavank. Ikke desto mindre vedbliver min røgalarm ved med at være larmende. Røgalarmer er soleklart skabt sådan, at de ikke lige kan slås fra. Røgalarmer er produceret til for evigt at være påpasselig. Da jeg opdager, at min røgalarm er gået i gang, grundet den skal bruge batteri, er min morskab til at begynde med svimlende. Da jeg direkte dernæst bliver klar over, at røgalarmer er produceret sådan, at dens larm ikke slukkes, når batteriet tages ud, føler jeg mig en smule udkørt.

Det er pærelet begribeligt for mig det smarte i således, som røgalarmer er produceret. Men alligevel kan jeg ikke abstrahere fra, hvorlunde min røgalarm nedbrudte den halve nat! Jeg kunne rent ud sagt ikke afbryde min røgalarm, til trods for adskillige stædige eksperimenter. Den dag i dag er jeg naturligvis beæret over, at der ikke var brand i min lejlighed, samtidig med priser jeg mig lykkelig over, hvor fantastisk røgalarmer er designet og skabt!

Min uden tvivl første tanke var, at det var meget generende, for jeg var udslidt, og kunne kun tænke på at døse hen. Efterfølgende falder det mig ind, at det er min flittige røgalarm, der er sat i gang. Atter er min første idé ikke at skrige, selvom en duelig røgalarm er designet til at opfylde den funktion at advare om en ummidelbar nød. Min impulsive indskydelse var til gengæld: dén røgalarm er meget anmassende.